David var fårehyrde, men da Gud kaldte ham til at være konge over Israel, blev han folkets hyrde og hjalp dem til at blive det, Gud ønskede. Hyrdestaven er stadigvæk et symbol på folkets hyrde. Tænk på biskoppens stav. David er den gode hyrde, der sætter sit liv på spil for at vogte fårene. David sang også for Gud, han har skrevet (de fleste) af Davids salmer, der har deres egen bog i Bibelen.
“Herren sagde til Samuel: »Fyld dit horn med olie og tag af sted; jeg sender dig til betlehemitten Isaj, for jeg har udset mig en af hans sønner til konge.« ... Samuel gjorde, som Herren havde sagt. Selv helligede han Isaj og hans sønner og indbød dem til ofringen. Da de kom, og han så Eliab, tænkte han: »Her står Herrens salvede foran Herren.« Men Herren sagde til Samuel: »Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.« Så kaldte Isaj på Abinadab og førte ham frem for Samuel. Men han sagde: »Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.« Så førte Isaj Shamma frem. Men han sagde: »Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.« Isaj førte sine syv sønner frem for Samuel, men Samuel sagde til ham: »Herren har ikke udvalgt nogen af dem.« Samuel spurgte nu Isaj: »Er det alle dine drenge?« Han svarede: »Der mangler endnu den yngste; han er ude at vogte får.« Samuel sagde til Isaj: »Send bud efter ham! Vi sætter os ikke til bords, før han kommer.« Så sendte Isaj bud efter ham. Han var rødmosset, og desuden havde han kønne øjne og så godt ud. Og Herren sagde til ham: »Ham skal du salve, for ham er det.« Samuel tog da hornet med olien og salvede ham, mens hans brødre var til stede, og fra den dag greb Herrens ånd David.”
1 Sam 16,1 - 13
Ingen kommentarer:
Send en kommentar