Melkisedek, Salems konge, kom med brød og vin. Han var præst for Gud den Højeste. Han velsignede Abram og sagde: »Velsignet være Abram af Gud den Højeste, skaberen af himmel og jord. Velsignet være Gud den Højeste, som gav dine fjender i din magt.« Og Abram gav ham tiende af det alt sammen.
1 Mos 14,17-20
Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham: Du er min søn, jeg har født dig i dag, ligesom han også et andet sted siger: Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.
Hebr 5,5-6
Herren har svoret og angrer det ikke: »Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.«
Sl 110,4
Da Gud gav Abraham sit løfte, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, og sagde: »Sandelig, jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige.« Så ventede Abraham tålmodigt og fik, hvad Gud havde lovet ham ...Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for evigt på Melkisedeks vis. For denne Melkisedek, Salems konge og præst for Gud den Højeste - det var ham, som gik Abraham i møde, da han vendte tilbage efter sejren over kongerne, og velsignede ham, og som Abraham gav tiende af det alt sammen - han er for det første, når hans navn oversættes, Retfærdighedskonge, dernæst er han Salems konge, det vil sige Fredskonge; han er uden far, uden mor og uden stamtræ, har hverken begyndelse på sine dage eller afslutning på sit liv, men er gjort til et billede på Guds søn og forbliver præst for bestandig. Se dog, hvor stor han er, han som patriarken Abraham gav det bedste af byttet som tiende. De af Levis sønner, der bliver præster, skal efter lovens bestemmelse tage tiende af folket. Men han, som ikke er af deres slægt, har taget tiende af Abraham og velsignet ham, som havde Guds løfter. Hvorfor måtte der så komme en anden, der er præst på Melkisedeks vis? Dette er ikke sket uden at være bekræftet med en ed, for mens de levitiske præster er blevet præster uden ed (men kun fordi de var af Levis stamme) er han blevet det i kraft af en ed fra Gud, der sagde til ham:
Herren har svoret og angrer det ikke: Du er præst for evigt, og dermed har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem. For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene, en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer.
Hebr 6,9-7,28
Ingen kommentarer:
Send en kommentar