En af Levis døtre giftede sig og fik et barn, en dreng. Og fordi Farao - ikke Josefs Farao, men en ny - havde sagt: »Hver eneste dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen.« så satte Moses' mor ham i en kurv på Nilen, hvor Faraos datter fik øje på ham og opdrog ham og ansatte hans mor som amme for ham. Han blev hendes søn, og hun gav ham navnet Moses.
Da Moses blev voksen, slog han en ægypter i hjel, fordi han slog en hebræer ihjel, og så måtte han flygte. Han flygtede til Midjan, hvor han giftede sig.
“Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte: »Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?« Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: »Moses! Moses!« Han svarede ja, og Gud sagde: »Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.« Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud. Så sagde Herren: »Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning,”
2 Mos 3,1 - 8
Ingen kommentarer:
Send en kommentar