Noah, hans kone og børn og deres koner gik ud af arken. De fik mange børn, der igen fik mange børn, og de spredte sig over et stort område af verden. Abraham er et tip-tip-tip-tip-tip-tipoldebarn af Sem, Noahs ældste søn. Abraham var gift med Sara, og de kunne ikke få børn.
Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. Han sagde: »Herre, lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. Så kommer jeg med lidt mad, så I kan styrke jer, nu da jeres vej falder forbi mig, jeres tjener. Bagefter kan I drage videre.« De svarede: »Gør blot, som du siger.«
Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: »Tag hurtigt tre mål fint mel, ælt det, og bag brød.« Selv løb Abraham ud til kvæget og tog en god og fin kalv; den gav han til karlen, som skyndte sig at tilberede den. Derpå tog han tykmælk og mælk og den kalv, som var blevet tilberedt, og satte det for dem. Selv stod han hos dem, mens de sad og spiste under træet. Så spurgte de ham: »Hvor er Sara, din kone?« Abraham svarede: »Hun er inde i teltet.« Da sagde han: »Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har din kone Sara en søn!«
Sara stod og lyttede i teltåbningen bag ham. Nu var Abraham og Sara gamle, højt oppe i årene, og Sara kunne ikke længere få børn. Sara lo ved sig selv og tænkte: »Skulle jeg virkelig føde et barn, efter at jeg er blevet affældig, og min herre er blevet gammel?« Men Herren sagde til Abraham: »Hvorfor ler Sara og tænker: Skulle jeg virkelig få børn nu, da jeg er blevet gammel? Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.« ...
“Så tog han ham udenfor og sagde: »Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.« Og han sagde: »Så mange skal dine efterkommere blive.«"
Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende. Sara blev gravid, og hun fødte Abraham en søn i hans alderdom, ved den tid, Gud havde sagt til ham. Abraham gav sønnen, som Sara havde født ham, navnet Isak, og Abraham omskar sin søn Isak, da han var otte dage gammel, sådan som Gud havde befalet. Abraham var hundrede år, da han fik sin søn Isak. Men Sara sagde: »Gud har skabt latter for mig. Enhver, der hører det, må le ad mig.« Hun sagde også: »Hvem skulle have fortalt Abraham, at Sara ville komme til at amme børn? Og nu har jeg født ham en søn i hans alderdom.«
1 Mos 12-18 & 21,1-7
Ingen kommentarer:
Send en kommentar